Den 13. kriger

Af: Michael Ford

Læseprøve

Beskrivelse

En mand bliver indlagt på Rigshospitalets traumeafdeling efter et sammenstød med en kronhjort. Hans tilstand er kritisk, og han er i koma. Det er umuligt at finde oplysninger på ham, og han får derfor navnet John Doe. Ufriviligt bliver han stjernen i et reality-show, hvor der tælles ned til dag 40. Det er dagen, hvor lægerne vil slukke for respiratoren. Sammenstødet med hjorten vækker Johns slumrende hukommelse, og i komatilstanden gennemlever han sit eget dramatiske liv, der har udspillet sig i både Norden og Mellemøsten. I Den 13. Kriger, første bind af Koma-trilogien, får vi gennem Johns liv et intenst indblik i de sidste 50 års historie i forholdet mellem kristne og muslimer. Situationen i Mellemøsten har aldrig været mere kaotisk og terrortruslen mod Danmark aldrig større. Fra massakren i de palæstinensiske flygtningelejre Sabra og Shatila til en dansk røverbandes ynkelige huseren tager vi med Koma-trilogien ud på en rejse mod fred, hvor forfatterens store viden om og ærlighed til Mellemøsten skinner igennem på hver en side. Forfatter og forlægger Michael Ford er født i Stockholm i 1950. Han har skrevet skønlitteratur og dramatik i mere end 40 år og er mag.art. i engelsk/litteratur fra Københavns/Lunds Universitet.

Yderligere informationer

  • E-bog

  • EPUB (Reflowable)

    EPUB (Reflowable)

  • Vandmærket

    Vandmærket

  • 462

  • Egolibris

  • 9788793091337

  • 01-04-2015

  • Socialhistorie og kulturhistorie